Ansøgning om vinterferie og 6. ferieuge 2025/26

For at få adgang til det elektroniske ansøgningsskema, skal du taste dit chaufførnummer i boksen herunder og trykke på den gule knap under denne.

Du vil så modtage en e-mail på din arbejdsmail på tjenestemobilen med et link til skemaet. Det sker for at sikre, at skemaet udfyldes af den rette chauffør.

Hvis du gerne vil udfylde skemaet fra en computer, kan du videresende mailen med linket til din private mailadresse.

Når du har udfyldt og indsendt skemaet, modtager du en kvittering, hvor du kan se de oplysninger, du har udfyldt, og tjekke, at de er korrekte. Er de ikke det, udfylder og indsender du blot et nyt skema. Når ansøgningsfristen udløber, vil det være den sidst indsendte ansøgning, der er gældende.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes og indsendes senest søndag den 29. juni 2025.

Chauffører som på det tidspunkt ikke har afleveret ønsker tildeles ferie efter, hvor det bedst passer ind.

Bemærk at chauffører med LIGE PLADS PÅ TURNUS har WEEKENDFRI I ULIGE UGER og omvendt.
Se evt. den oversigt, der findes i chaufførstuerne, hvis du er i tvivl om hvilke uger, du har weekendfri.

Hvis du kører delt tjeneste eller er TR, skal du vælge "Lige uger".

BRUG FOR HJÆLP TIL AT UDFYLDE SKEMAET?
Du kan få hjælp til at udfylde skemaet i Driftscenteret og hos Lene på Vest og Bente på Nord. Du er også velkommen til at komme forbi hos Casper i Planafdelingen.

RETNINGSLINJER FOR VINTERFERIE OG 6. FERIEUGE
Vinterferien 2025/2026 planlægges, så den ligger i forbindelse med weekendfri.
Det betyder, at den 14-dages vinterferie afvikles, så der er fridag lørdag før og søndag efter ferien.

I AarBus har medarbejdere efter 3 måneders ansættelse mulighed for at låne op til 8 feriedage, så det er muligt at afvikle 14 dages vinterferie allerede i oktober måned.

Vedr. 6. ferieuge skal det bemærkes, at man skal have været ansat i AarBus i hele 2024 for at have optjent en hel 6. ferieuge med løn

Ferieplanen offentliggøres senest onsdag den 27. august.

SPØRGSMÅL
Kontakt Planafdelingen på tlf. 4191 6011 eller planlaegning@aarbus.dk hvis du har spørgsmål ang. vinterferie og 6. ferieuge.