Administrationen arbejder delvist hjemmefra

For at minimere risikoen for spredning af smitte med coronavirus vil medarbejderne i Administrationen, indtil videre frem til jul, på skift varetage deres opgaver fra deres respektive hjemmearbejdspladser. Det betyder, at ca. halvdelen af medarbejderne vil være til stede på kontoret ad gangen.

Alle medarbejdere kan dog fortsat træffes via mail og/eller telefon i den sædvanlige åbningstid man-fre. kl. 9.00-15.00.

Hvis du ønsker at træffe en bestemt medarbejder fysisk, er det dog en god idé at maile/ringe til vedkommende, inden du møder op.

Nye åbningstider i hittegods
Samtidigt med ovennævnte begrænses åbningstiden for afhentning af hittegods. Frem til jul kan der afhentes hittegods fra kl. 11.00 til 15.00. Onsdag er hittegodskontoret helt lukket for afhentning.