Rejsekort efter 18. marts

Når Takst Vest træder i kraft søndag 18. marts, vil du udover det rejsekort, du kender, møde to nye kort i bussen, nemlig pendlerkort og pendler kombi.

Pendlerkort:

  • Fungerer ligesom et periodekort, hvor kunden frit kan rejse på en valgt strækning
  • I stedet for at vise pendlerkortet til dig, skal kunden checke kortet ind
  • Kortet skal ikke checkes ud


Pendler kombi:

  • Ser ud som et almindeligt rejsekort, men det er både et periodekort og et rejsekort
  • Når kunden rejser på den valgte strækning, fungerer det som et periodekort, og når kunden rejser uden for strækningen, fungerer det som et almindeligt rejsekort
  • Kortet skal altid både checkes ind og ud

Udfordring med afviste kort
De første måneder efter Takst Vest kan du opleve, at kundens pendlerkort eller pendler kombi bliver afvist, selvom kunden står på i en zone, der ligger mellem fra/til-zonerne på kortet.

Midttrafik forventer, at problemet er løst i løbet af maj måned.

Indtil da, skal du tjekke kort, der bliver afvist, ind på din rejsekortskærm:

  • Tryk Betjening
  • Tryk Information
  • Få kunden til at holde kortet hen på kortlæseren
  • Vælg menupunktet Periodekort
  • Nu kan du se fra/til zoner på pendlerkort og gyldige zoner på pendler kombi

 

Læs mere om de to nye kort på ChaufførNet HER