Roser

AarBus har siden sidste nummer af nyhedsbrevet modtaget nedenstående roser til medarbejdere. På grund af persondataloven fremgår det ikke, hvilke medarbejdere, der har fået roserne, men de pågældende har fået direkte besked.

  • Jeg vil gerne rose chaufføren på linje 23. Jeg var så uheldig at falde uden for bussen. Jeg havde glemt mit net i bussen og ville lige gøre chaufføren opmærksom på dette, men jeg overså de gule markerede striber og faldt meget uheldigt. Chaufføren kom straks ud af bussen og hjalp mig ind på fortovet. Han ringede også efter en ambulance og var yderst behagelig og meget hjælpsom. STOR ROS til ham for hans måde at takle situationen på. Beklager at bussen så blev forsinket! Jeg kan tilføje, at jeg er i bedring og ikke får varige følger.

 

  • Jeg sidder i bus 12 fra Risskov på vej mod Aarhus H. Undervejs kom vi forbi en dame, som tydeligvis ikke havde det godt. Både buschauffør fra buslinje 12 og 17 stoppede deres busser og kom ud og tilbød hjælp, der kom dog også andre til, så de kunne fortsætte deres rute, men mega god stil! Seje chauffører.

 

  • I dag i bus 6A, fra kl. 6 til Risskov. Chaufføren kørte bussen som hånd i handske, perfekt, afslappet, det var en fornøjelse. Ikke som de fleste bilister, der ser ud til at have lært at køre i går og lege med at bremse og accelerere hele tiden, som om det var en rutsjebane.

 

  • Fantastisk buschauffør i bus 12 mod Logistikparken. En virkelig skøn mand, som gjorde rejsen meget bedre! Alt det bedste til ham.
  • Dette omhandler buschaufføren og hans vigtige handling, da en akut situation opstår i bussen. Da jeg som sygeplejerske stiger på bussen, ser jeg en kvinde i bussen, som har brug for hjælp. Kvinden har et epileptisk anfald. Vi beder buschaufføren om at holde stille, og han gør, som vi beder om og kommer og hjælper. Han er enormt forstående. Uden hans hjælp havde vi ikke formået at hjælpe kvinden tilstrækkeligt. Så det var altafgørende for både kvinden, os der tog os af kvinden samt 112, at han reagerede hurtigt og var forstående over at være nødt til at stoppe bussen. Jeg håber I vil sikre, at buschaufføren får den hjælp han evt. skulle få brug for i form af at få snakket med nogen om, hvad der skete i dag. Og jeg håber, han bliver mødt at en forstående ledelse.

 

  • Kære chauffør på linje 2A. Mange tak for din meget respektfulde måde at tale til børnene på; børnene fra 2. klasse, som vi havde med på tur. Det var dejligt, at børnene fik gentaget det, som vi lige havde fortalt dem; også fra chaufføren. Du havde deres fulde opmærksomhed, da du på en meget imødekommende måde kort forklarede spillereglerne. De var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var dem, du talte til. Der var ovenikøbet tid til at give børnene en opgave, som gav dem blod på tanden til at fortsætte i samme spor med opgaver til hinanden. TAK! 🙂

 

  • Jeg vil gerne rose chaufføren for en meget behagelig, rolig og jævn kørsel. Ikke noget med at speede op og bremse hårdt, som jeg desværre ofte oplever. Så der var ingen, der var ved at miste balancen. Han holdt desuden fint køreplanen. Jeg gav ham også min ros, da jeg stod ud af bussen