Få dine Aarhus-fotos udstillet

På Station Nord og Vest (og på Syd da opstillingshallen stadig stod 😊) ses en række indrammede fotos taget rundt omkring i byen af medarbejdere i AarBus. Billederne er flotte, men de har efterhånden en del år på bagen, så vi synes, det er tid til nye fotos!

Måske har du allerede fotos liggende, eller måske har du lyst til at tage ud og fotografere - uanset hvad, så vil vi meget gerne modtage digitale fotos, som viser Aarhus fra forskellige vinkler. Det er ikke et krav, at der er gule busser på dine fotos, men ellers skal de vise steder i byen, hvor busserne færdes.

OBS: DINE BILLEDER SKAL VÆRE TAGET I HØJFORMAT, DA RAMMERNE VENDER PÅ HØJKANT. DESUDEN SKAL BILLEDERNE VÆRE I EN FORHOLDSVIS HØJ OPLØSNING.

Sådan gør du
Send dine fotos til aarbus@aarbus.dk eller via tjenesten We Transfer www.wetransfer.com til samme mailadresse.

Du er også velkommen til at aflevere dine fotos på en USB-stick eller en DVD.

Når vi har modtaget en passende mængde fotos, vil en lille gruppe medarbejdere i AarBus vælge, hvilke fotos, der skal vises i billedrammerne, hvorefter de trykkes i den rette størrelse.