Tilskud til kulturelle aktiviteter i 2018

Alle nuværende ansatte i Busselskabet Aarhus Sporveje og alle medlemmer af ÅS Motion frem til nedlukningen den 28/2-10 kan få refunderet op til 800,- kr. af udgifter til kulturelle aktiviteter i 2018. Det kan være udgifter til årskort til museer (fx ARoS, Moesgaard Museum, Den Gamle By) og forlystelsesparker (fx Djurs Sommerland, Tivoli Friheden), eller til billetter til teaterforestillinger, koncerter, musikfestivaler, sportskampe osv.

Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, skal du gøre følgende:

1) Køb årskort/billetter til en kulturel aktivitet som nævnt ovenfor

2) Send et billede af kvitteringen til kultur@busselskabet.dk eller videresend den                kvitteringsmail, du evt. har fået ved købet. Kvitteringen kan også afleveres ved personligt fremmøde i Administrationen. Husk at oplyse dit medarbejdernummer!

Bemærk: Hvis du har haft udgifter mere en ét sted, skal alle kvitteringer sendes/afleveres samlet!

FOR AT GØRE BRUG AF TILBUDDET, SKAL VI MODTAGE DOKUMENTATIONEN FOR DIT KØB SENEST DEN 30. APRIL 2018!

Tilskuddet til din udgift til kulturelle aktiviteter overføres til din NEMkonto umiddelbart efter udløb af denne frist.

Hvis du allerede har haft udgifter til kulturelle aktiviteter i 2018, kan du få refunderet op til 800,- kr. af disse efter samme procedure. Ordningen gælder dog kun udgifter afholdt efter 1. januar 2018.

Tilskuddet finansieres af en del af den formue, der er tilbage efter ÅS Motion.