Afskaffelse af vekselpenge i busserne skubbes til 1. november

Som tidligere udmeldt stopper billetsalget i busserne pr. 1. november, og det er nu besluttet, at kundernes mulighed for at få vekslet penge hos chaufføren skal stoppe samme dato dvs. en måned senere end først besluttet.

Modregning af vekselpenge i lønnen
For fastansatte chauffører modregnes der 600 kr. i lønnen ultimo oktober. For afløsere sker dette medio november. Chaufførpunge indsamles efter 1. november.

Information til kunderne
De klistermærker og flyers, som findes i busserne, vil snarest blive udskiftet med nye med den korrekte dato.
Ved spørgsmål fra kunderne vedr. billetsalg kan chaufførerne som vanligt henvise til Midttrafik Kundeservice på Rutebilstationen eller tlf. 70 210 230.