Bedste Busselskab 2022/2023

Så sætter Midttrafik igen fokus på at finde busselskabet med de mest tilfredse kunder!


I uge 40 og en ukendt uge i perioden frem til april 2023 vil Midttrafik igen måle på busselskabernes indsats for at få glade og tilfredse kunder i busserne.

AarBus deler Midttrafiks fokus på kundeservice, og vi bakker naturligvis 100% op om undersøgelsen.


SÅDAN FOREGÅR MÅLINGEN
Kunderne skal svare på flg. 7 spørgsmål på en skala fra 1-7, hvor 1 er ”Meget utilfreds”, 4 er ”Både og” og 7 er ”Meget tilfreds”:

  1. Hvor tilfreds er du med den bus, du sidder i lige nu?
  2. Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel i denne bus?
  3. Hvor tilfreds er du med komforten i denne bus?
  4. Hvor tilfreds er du med bussens indvendige rengøring og vedligeholdelse?
  5. Hvor tilfreds er du med bussens udvendige rengøring og vedligeholdelse?
  6. Hvor tilfreds er med chaufførens fremtræden over for kunderne i denne bus?
  7. Hvor tilfreds er du med støj fra bussen?

Dataindsamlingen gennemføres som personlige interviews ombord på busserne

VURDERING I ØVRIGT
Kundernes tilfredshed vil udgøre hovedelementet i kåringen, men følgende parametre indgår også:

  • Andelen af kundeklager betjening af mobil enhed, chaufførens kørsel, chaufførens adfærd og rygning.
  • Det gennemsnitlige antal af kvalitetsbrister pr. kvalitetskontrol.


TO KÅRINGSPULJER
Der arbejdes også denne gang med to kåringspuljer afhængig af andelen af køreplantimer. AarBus har mulighed for at blive kåret i begge puljer.


PRÆMIER
Der uddeles præmier til 1, 2. og 3. pladsen i begge puljer. Der er 150.000 kr. til busselskabet med den højeste tilfredshedscore, mens 2. og 3. pladsen modtager henholdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr.


KÅRING FOR HØJESTE TILFREDSHED MED CHAUFFØRENS KØRSEL OG SERVICE
Igen i år udbetaler Midttrafik også en præmie til de busselskaber, der har den højeste tilfredshed med chaufførens service og kørsel. Præmien er på mellem 10.000 og 50.000 kr. afhængig af antallet af chauffører i de pågældende busselskaber.


MERE INFORMATION
Læs mere om tilfredshedsmålingen på Midttrafiks ChaufførNet HER.