Så er det atter tid til en måling af busselskabernes indsats for at få glade og tilfredse kunder i busserne – og sidste gang fik AarBus jo en flot 3. plads i puljen med store ruter!
Dataindsamlingen påbegyndes d. 1. oktober og fortsætter året ud samt i første kvartal af 2025.
AarBus deler Midttrafiks fokus på kundeservice, og vi bakker naturligvis 100% op om undersøgelsen.
SÅDAN FOREGÅR MÅLINGEN
Kunderne skal svare på flg. 7 spørgsmål på en skala fra 1-7, hvor 1 er ”Meget utilfreds”, 4 er ”Både og” og 7 er ”Meget tilfreds”:
- Hvor tilfreds er du med den bus, du sidder i lige nu?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med komforten i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med bussens indvendige rengøring og vedligeholdelse?
- Hvor tilfreds er du med bussens udvendige rengøring og vedligeholdelse?
- Hvor tilfreds er med chaufførens fremtræden over for kunderne i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med støj fra bussen?
Dataindsamlingen gennemføres som personlige interviews ombord på busserne.
VURDERING I ØVRIGT
Kundernes tilfredshed vil udgøre hovedelementet i kåringen, men følgende parametre indgår også:
- Andelen af kundeklager betjening af mobil enhed, chaufførens kørsel, chaufførens adfærd og rygning.
- Det gennemsnitlige antal af kvalitetsbrister pr. kvalitetskontrol.
TO KÅRINGSPULJER
Der arbejdes også denne gang med to kåringspuljer afhængig af andelen af køreplantimer pr. rute. AarBus har mulighed for at blive kåret i begge puljer.
PRÆMIER
Der uddeles præmier til 1, 2. og 3. pladsen i begge puljer. Der er 150.000 kr. til busselskabet med den højeste tilfredshedscore, mens 2. og 3. pladsen modtager henholdsvis 50.000 kr. og 25.000 kr.
Herudover får vinderen i begge puljer lov til at dekorere busserne med diplomklistermærker, der viser, at de er Bedste Busselskab
KÅRING FOR HØJESTE TILFREDSHED MED CHAUFFØRENS KØRSEL OG SERVICE
Igen i år udbetaler Midttrafik en præmie til de busselskaber i begge puljer, der har den højeste tilfredshed med chaufførerne. Præmien er på mellem 10.000 og 50.000 kr. afhængig af antallet af chauffører.
MERE INFORMATION
Læs mere om tilfredshedsmålingen på Midttrafiks ChaufførNet HER.