Lad os gøre AarBus til et endnu bedre sted

Deltag i vores medarbejdertilfredshedsundersøgelse!

Du har modtaget en mail og en sms med et link til et spørgeskema vedr. medarbejdertilfredshed i AarBus fra analysebureauet FactiCom. Udfyld det senest den 11. december 2024 og vær med til at gøre AarBus til et endnu bedre sted at være!

Ved en svarprocent på 50 % er der en gave til alle! Kommer vi endnu højere op, udløses der en bonusgave!

ANONYMITET OG FORTROLIGHED
I AarBus lægger vi stor vægt på, at du som medarbejder kan udtrykke din ærlige mening om vores arbejdsplads fuldstændigt anonymt. Derfor er undersøgelsen designet således, at ingen i AarBus har adgang til at se, hvordan de enkelte medarbejdere har svaret.

SÅDAN BRUGES DINE SVAR
Efter medarbejdertilfredshedsundersøgelsen igangsættes en proces i samarbejde med konsulentfirmaet Meng, som har stor erfaring på området. Der er ikke tale om en midlertidig kampagne eller et projekt, der skal afsluttes, men om aktivt at sikre, at der hele tiden er fokus på, at AarBus skal være et sted, hvor det er rart at være ansat.

For at vurdere, om vi er på rette vej, gennemføres der en medarbejdertilfredshedsundersøgelse igen inden udgangen af 2025.

Vi håber, du vil være med til at forme fremtiden i AarBus ved at deltage i undersøgelsen.