Vil du køre denne bus? – Rekrutteringskampagne i AarBus

I uge 47, 48 og 49 vil bagenden på tre af vores elbusser være dækket af et stort billede af en af vores buschauffører og teksten: ”Vil du køre denne bus? AarBus søger buschauffører”

Vores venteliste med interesserede ansøgere er kortere, end den plejer at være, og derfor prøver vi på denne måde at gøre opmærksom på muligheden for et chaufførjob i AarBus.

Flyers til potentielle ansøgere
Vi annoncerer også på vores LinkedIn profil, desuden håber vi, at du som ansat i AarBus vil hjælpe med at sprede budskabet! Derfor vil der fra mandag den 28. november være flyers med overskriften ”Bliv buschauffør i AarBus” i alle chaufførstuer, som du kan tage med og give til familie, venner og bekendte, som kunne være interesserede i et job som buschauffør hos os.