Derfor er ferieugerne (7 dage) i AarBus planlagt fra søndag til lørdag
Køreplanerne fra Midttrafik starter en søndag og slutter en lørdag. Vores turnusplanlægning følger dette, arbejdsugerne følger dette og dermed også ferieugerne. Ferieuger der ligger ”skævt” i forhold til arbejdsugerne vil give rigtig meget bøvl og ubalance, ikke mindst for de kolleger, der skal afløse under ferie.
Ferieugerne følger altså arbejdsugerne. Det sikrer, at alle kommer tæt på 37 timer pr. uge, også i ferierne. En ferie der starter en lørdag og slutter en lørdag, vil betyde at der ”bruges” alt for mange timer. Og det vil naturligt nok også betyde, at der er kolleger, der skal på arbejde en ekstra weekend, fordi de skal arbejde begge de lørdage, hvor andre får tildelt frihed.
Hvis det er vigtigt at have fri to lørdage i træk i forbindelse med en ferieuge, kan det løses således:
- Med én uges ferie: Ferien placeres efter en frilørdag.
- Med to og tre ugers ferie: Der vil i forløbet altid være mulighed for at finde én uge med fri to lørdage i træk.
Alternativt kan man være heldig at få tildelt den fornødne afspadsering.