Personalehåndbog

Søgnehelligdage

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på dage, hvor man normalt skulle på arbejde, f.eks. skærtorsdag.

For chauffører tilskrives der en erstatningsfridag med 7 timer og 24 minutter, såfremt den pågældende søgnehelligdag er en af de to ugentlige fridage i vagtplanen.

Er den pågældende søgnehelligdag derimod en arbejdsdag, hvor medarbejderen faktisk er på arbejde eller har fravær, der betales af arbejdsgiveren (ferie og sygdom), optjenes der timer efter den oprindelige ordinære arbejdstid.

Er det omvendt en arbejdsdag, hvor medarbejderen får fri, er dagen neutral. Det betyder, at der ikke optjenes timer, men medarbejderen betaler heller ikke for den ekstra fridag.

Har man søgnehelligdagstimer stående, vil de blive tildelt som fridage hen over året eller blive brugt ved vagtudfald på dage med omlagt kørsel.